For mange vil Anders Christensen efterhånden være et kendt ansigt i MUVING. Den gæve rødovregenser er nemlig ikke bleg for et smil og en sludder, når han i sin daglige rutine lægger vejen forbi vores lokale træningsfællesskab - og den succeshistorie, vi kan dele i dag, hænger da også sammen med Anders’ regelmæssige besøg.
Da Anders i 2020 gik til læge med voldsom træthed, var han ikke uforberedt på den besked, der ventede ham. Allerede fem år tidligere havde en blodprøve givet det første varsel på Diabetes type 2 - den såkaldte gammelmandssukkersyge, der rammer op mod 20.000 danskere hver år.
Nu havde sygdommen imidlertid udviklet sig i en grad, hvor Anders så ind i et liv med dagligt indtag af medicinen Metformin, der er det mest hyppigt anvendte middel til patienter med Diabetes type 2. Siden den dag har medicinen været en fast følgesvend i den nu 73 åriges liv - altså lige indtil for ganske nylig.
Beskeden fra lægen dengang var klar: Anders’ skulle fokusere ikke alene på sin kost, men på mere motion i sin hverdag. En besked der var lettere overraskende for den mangeårige frivillige fodbolddommer, der altid har set sig selv som fysisk aktiv: ”Jeg har altid holdt mig i gang, hvad enten det var med håndbold eller fodbold”, men der skulle åbenbart mere til.
Derfor trænede Anders de følgende år på egen hånd i et forhenværende lokalt træningscenter og blev siden tilbudt plads i et kommunalt behandlingstilbud for patienter med Diabetes type 2. Spørger man hovedpersonen selv, hvad der gjorde den store forskel, er det dog noget helt andet, der fremhæves:
”Da MUVING åbnede i marts 2024 tog det fart med træningen. Pludselig var der et sted, hvor man ser hinanden i øjnene og kommer hinanden ved. Der er en god atmosfære, hvor både personale og medlemmer stopper op og hilser på hinanden, tager en snak og måske en kop kaffe sammen. Jeg begyndte til holdtræning på "Senior puls & styrke" og "Senior BIKE", og vi, der går på hold sammen, sætter os gerne sammen efter træningen – vi har sågar talt om at vi skulle gå ud og spise en dag.”
Ifølge Anders er det netop fællesskabet, der har været udslagsgivende for motivationen og for at træning i dag er blevet en fast del af hans daglige rutine. ”Selv på de dage hvor jeg går i det kommunale tilbud, kommer jeg gerne herned og træner inden. Jeg supplerer også med egen styrketræning både før holdundervisning og på de dage, jeg ikke går på hold”, fortæller han. ”Før gik jeg gerne op forbi vores lokale café og fik en fredags-øl eller et glas vin, men det gør jeg ikke længere. Nu tager jeg hellere en kop kaffe i MUVING. Her er sådan et godt sammenhold – det er ligesom en familie.”
Da Anders i senest var til sit regelmæssige kontrolbesøg ved lægen, var der da også tydeligere resultater at hente i blodprøverne: ”Min diabetes var holdt op, og mit kolesterol-niveau var nærmest som en 20-årig” fortæller han lige dele begejstret og forundret over den store udvikling. På baggrund af de flotte resultater fik Anders go’ af lægen til at holde pause med medicinen, og har siden været både medicin- og symptomfri.
Anders har sagt ja til at dele sin historie, fordi han håber at inspirere flere seniorer til at kaste sig ud i træning – også dem, der ikke har træningserfaring. ”Er det der med træning nyt for en, kan jeg kun anbefale at man starter med at deltage på hold. Her er man ikke alene og der bliver taget hånd om dig hele vejen igennem”.
Er du selv seniorer og overvejer at komme i gang med træning, tilbyder vi i MUVING altid gratis personlig programlægning i forbindelse med din opstart. Her tager en af vores dygtige fysioterapeutstuderende dig i hånden og introducerer dig til vores forskellige maskiner og deres funktionalitet. I fællesskab tilrettelægger i et program, som er hensigtsmæssigt for dig.
Her kan du læse mere om vores SENIOR-HOLD og personlig programlægning.